FAQ

Hvem står bag Den Sekulære Kandidattest?

Den Sekulære Kandidattest er udviklet af frivillige i samarbejde mellem foreningerne Intact Denmark og Ateistisk Selskab.

Hensigten er at bevidstgøre både befolkning og politikere om de steder, hvor religion, stat og mennesker støder sammen, samt selvfølgelig at kortlægge hvilke visioner politikerne har for vores samfund i fremtiden.

Vær opmærksom på, at kandidattestens spørgsmål alene er udtryk for emner som mindst én af de to organisationer bag finder interessante, men at den ikke kan tolkes som repræsentativ for hverken Ateistisk Selskabs eller Intact Denmarks politikker.

Den Sekulære Kandidattest består af 13 spørgsmål og et fritekstfelt, hvor politikerne har fået mulighed for at uddybe deres standpunkter. 

Ateistisk Selskab

Ateistisk Selskab er en politisk interesseforening, der arbejder for et sekulært samfund. Foreningen er uafhængig af partipolitiske interesser, og rammerne for bestyrelsens arbejde skal godkendes af medlemmerne på den årlige generalforsamling.

Hovedopgaven er at være synlig i den offentlige debat. Det gælder både de traditionelle medier og de sociale medier. Vi tager også meget gerne ud på skoler, gymnasier og lignende institutioner.

Kampagner er også vigtige. Det kan være reklamer på busser og i biografer, og film og annoncer på de sociale medier. Ateistisk Selskab største kampagne er sitet udmeldelse.dk, hvor vi hjælper folk med at melde sig ud af Folkekirken. Siden lanceringen i 2016 har over 40.000 benyttet sig af denne service.

Intact Denmark

Intact Denmark en menneskerettigheds- og patientorganisation, der har til formål at stoppe omskæring og andre former for kønslemlæstelse af raske børn uanset køn, kultur og religiøs baggrund. 

Endvidere formidler Intact Denmark viden om anatomi, konsekvenser og komplikationer af både rituelle og medicinske indgreb til berørte, pårørende, relevante faggrupper, politikere og omverdenen.

Endelig yder Intact Denmark støtte til berørte og pårørende.

Jeg er kandidat, men…

Jeg fremgår ikke af kandidattesten. Hvad gør jeg?

Hvis du formelt er opstillet til Folketingsvalget, men ikke fremgår af kandidattesten, skal du bare fremsende os følgende oplysninger til info@sekulaer.dk, så fremsender vi testen hurtigst muligt.

Send:

  • Navn
  • Parti
  • Storkreds
  • Lokalkreds(e)
  • Telefonnummer
  • Emailadresser

OBS! Fejlen kan skyldes, at nogle firewalls er meget aktive, så det er en god ide både at sende os flere emails f.eks. både en privat og en arbejds-/parti.

Mit navn/parti/kreds e.l. er registreret forkert

Vi beklager fejlen og skynder os at korrigere hurtigst muligt. Send gerne rettelserne til info@sekulaer.dk.

Jeg har svaret forkert og vil gerne rette mit svar

Helt i orden. Det kan jo ske. Kontakt info@sekulaer.dk og fortæl hvad der skal rettes, så ordner vi det hurtigst muligt.

Hvordan bruger man kandidattesten?

Led efter en specifik kandidat